Hvordan bliver man Jagtrytter...?

Det ser flot ud, heste, ryttere i røde jakker, solen skinner på en dejlig forårsdag.

Ja så spørger man sig selv, hvordan i alverden kommer jeg med til det?

Har du en ganske almindelig hest, med normale evner til spring, og kan du styre den i terrænet, så er det bare om at komme igang.

Ring eller send en mail til en af
bestyrelsesmedlemmerne
i Jydsk Jagtrideklub, så hjælper de dig.

God fornøjelse og velkommen i vores klub.

 

For at blive optaget som medlem, skal du have deltaget i mindst 4 jagter, som indviteret af et medlem af Jydsk Jagtrideklub, herefter bliver du indstillet til medlemsskab, og ret til at bære klubbens kendetegn, gul krave og jagtemblem på den røde ridejakke.

Når du ringer til et medlem af bestyrelse, vil de enten selv tage sig pænt af dig, eller henvise til et andet medlem, som følger dig på de første jagter, og forklarer alle de regler vi rider efter.

Husk! det handler først og fremmest om at alle får en god og sikker dag i naturen, med gode kammerater og samvær med andre heste og ryttere.

Jagterne foregår på forskellige gårde og godser i Danmark, og giver rig mulighed for at stifte bekendtskab med skønne områder, som du måske ikke troede muligt eksisterede.

Tøv ikke, ring gerne idag, så er vi klar til at hjælpe dig på den næste jagt.