Når man igennem nogen tid har deltaget i
en del jagter, som andre personer har stået for opbygning af, kan
det ske, at man selv får lyst til at prøve kræfter på en sådan
opgave, især hvis man har kendskab til et velegnet område.
Har man ikke tidligere prøvet at planlægge en jagt, kan det
muligvis gøre, at man er lidt tilbageholdende med at påtage sig
opgaven. Denne lille vejledning, som ikke må anses for
fyldestgørende, kan måske give nogle forenklede svar på nogle af
de overvejelser, en ny jagtlægger gør sig.
Der er nogle elementære ting, man må gøre sig klart, når man har
påtaget sig opgaven med at opbygge en jagt.
Først og fremmest skal forhindringerne placeres og opbygges på en
sådan måde, at både hest og rytter har en chance for at tilpasse
sin tilridning til forhindringen. Man må aldrig overvurdere et
jagtfelts formåen ved at opbygge forhindringerne i en sådan
sværhedsgrad, at de bliver en svær opgave for hest og rytter at
passere. Ingen jagt bør være vanskeligere end, at enhver nogenlunde
rutineret rytter på en egnet hest skal kunne regne med at fuldføre.
Glæden ved en god jagt er meget afhængig af en optimal udnyttelse
af terrænets varierende natur i samspil med en spændende placering
af forhindringer i en varieret opbygning. I tvivlstilfælde vil
bestyrelsesrepræsentanten altid være til rådighed med
vejledning.
Planlægning af en jagt.
Den første ting, man må sørge for at have på plads, inden man
begynder på planlægning af en jagt, er at opnå de fornødne
tilladelser fra de lokale lodsejere. Vær sikker på at have alle de
nødvendige tilladelser i hus.
Dernæst er det vigtigt at afprøve bundforholdene i det påtænkte
område, og denne
bedømmelse vil det være bedst at foretage til hest, idet
vægtforholdene da vil være mest realistiske. Næste punkt er at
planlægge en god og spændende linieføring, idet der tages hensyn
til niveauforskelle og bevoksning. Det vil være bedst, om
linieføringen tager hensyn til, at der overalt kan rides to og to,
idet dette er mest spændende for rytterne, og så tager det sig også
bedst ud fra et tilskuersynspunkt. Man må også gøre sig klart, hvor
lang man vil lave jagtruten, og her vil omkring 20 km. være
passende. Nu er det så tiden at tage stilling til, hvor og hvor
mange forhindringer man skal planlægge. Med hensyn til antal, vil
25 til 35 stk. være det passende. Det er mere vigtigt at udse sig
nogle gode og spændende placeringer. Undgå så vidt muligt at
anbringe forhindringer ude på en åben mark. Udnyt bevoksning af
buske eller træer eller langs med et læhegn. Ved at udnytte
tilstedeværende buske og træer kan det ofte lade sig gøre at bruge
et træ som den ene stolpe.
Læg forhindringerne i serier på 5 til 6 stykker og tag, så vidt
det er muligt, også hensyn til, om tilskuerfeltet kan overvære
passagen. Er der grøfter i området, kan disse meget fint indgå i
jagten, men placer gerne et lavt opspring på kanten af grøften.
Overbevis dig om, at landingstedet på den anden side af grøften er
stabilt og ikke et mudderhul.
Såfremt det udvalgte terræn giver mulighed for det, vil det være
en god idé at indlægge en såkaldt "Bred front". En passende stor
græs- eller brakmark med en nogenlunde jævn og fast bund vil være
velegnet. "Bred front" sker ved, at feltet liner op ved siden af
hinanden med en ræv yderst på hver fløj. Master holder foran feltet
midtfor. På et tegn fra Master går feltet fremad i kort galop.
Master rider forrest og afpasser ridetempoet, og han må under ingen
omstændigheder passeres. Rytterne rider tæt ved siden af hinanden,
såkaldt "bøjle ved bøjle", og afpasser hele tiden placering og
tempo med rytteren på sin højre side. Hvis alle ryttere afpasser
placering og tempo med højre rytterkammerat, får alle en god
oplevelse, og tilskuerfeltet får noget at skrive hjem om. Under
fremridningen må rytterne gerne synge en sang, f.eks. visen om "De
blå Dragoner". Når de to ræve trækker sammen ind mod midten, er det
tegn til Master om at sætte tempoet ned og samle feltet op til
videre oplevelser.
Når ca. halvdelen af jagten er gennemført, bør der være indlagt en
pause på omkring 15 -20 minutter, hvor hestene får pustet lidt ud,
og rytterne får en forfriskning til de tørre halse. Øl og sodavand
bør forud være anbragt i een af bilerne i tilskuerfeltet. Master
afgør, hvornår feltet igen skal videre og anmoder jagthornblæseren
om startsignal.
Bygning af selve jagten.
Det er nu tiden at få et overblik over det forhindringsmateriale,
der skal anvendes, og som enten er til rådighed eller skal
fremskaffes. Er det nødvendigt at anskaffe yderligere materiel, som
medfører udgifter for klubben, må tilsagn først indhentes hos
formand eller kasserer. Jagtlægger sørger for at materiellet er til
rådighed den dag, han har planlagt, at jagten skal bygges. Han
engagerer et passende antal hjælpere til at udføre det grove
arbejde. Husk endelig værktøj, jerntråd (udglødet nr. 14), pløkker
og, hm, drikkevarer af en passende lødighed. Forhindringerne bygges
som tidligere nævnt i serier på 5-6 stykker, og med højder på 80
til 100 cm. afhængig af placering og tilridningsforhold.
Klubbens bestyrelse udpeger forud for hver jagt et
bestyrel-sesmedlem, som, med sin erfaring, er til rådighed for
jagtlægger, hvad angår råd og vejledning om placering og
sværhedsgrad af forhindringerne.
Det er vigtigt at jagtruten er vel
forberedt og at forhindringerne/springene er placeret således at
der sikres god tilridning. Lavt hængende grene og løv, der måtte
genere galopperende ekvipager, skal fjernes. Ruten skal ligeledes i
størst mulig udstrækning være "renset" for evt. grene, sten, stubbe
eller andet der måtte kunne være til skade for hestene.
Når jagten er bygget, er det sædvane, at
jagten rides igennem sammen med bestyrel-sesrepræsentanten og den
eller de ræve, som jagtlægger har udpeget. Under denne
gennemridning er det bestyrelsesrepræsentanten, der er ansvarlig
for, om forhindring-erne er placeret godt og forsvarligt, om de er
godt og solidt bygget, om højden er passende og om jagtruten
er af en sådan beskaffenhed, at alle i jagtfeltet får en god
oplevelse.
Forberedelse af
jagten.
Når jagtruten er godkendt, udpeger
jagtlægger en Master og en bagmaster samt en person i feltet, der
bagefter skal skrive et kortfattet referat af jagtturen. For god
ordens skyld skal det her præciseres, hvad Rævenes og Masters
opgave er.
Rævenes opgave er alene at lede feltet ad den af jagtlægger forud
fastlagte rute. De skal hele tiden holde en passende afstand ned
til Master, sædvanligvis ca. 30-40 meter.
Master er den, der bestemmer ridehastigheden, dvs. trav, skridt
eller galop, og ingen i jagtfeltet må under nogen
omstændigheder passere Master.
Bagmaster rider bagest i feltet og sørger for, at alle
jagtdeltagere er med i feltet hele tiden. Bagmaster har myndighed
til at beordre en ekvipage til at fortsætte udenom en forhindring,
hvis ekvipagen har forsøgt at springe forhindringen mere end 2
gange.
Klar til start.
På det for jagten fastsatte tidspunkt samles feltet til parade på
et område, som jagtlægger forud har udset. Jagtlægger har i
forvejen sørget for en lille opstrammer til feltet, det kan f.eks.
være portvin, madeira eller en bitter af en slags. Derefter
giver han nogle oplysninger om jagten, ca. længde, antal
forhindringer, hvem der rider ræve, og hvem der er udset til
bagmaster. Det vil også være rigtigt her at udpege en jagtdeltager
til at skrive et kort referat af jagten. Til tilskuerne giver
jagtlægger en orientering om, hvem der viser vej for
tilskuerfeltet. Er der en jagthornblæser til stede, blæses "jagt
begynd", hvorefter rævene rider frem og Master følger efter med
feltet.
Jagtafslutning.
Når jagten er vel gennemført, samles feltet igen til parade med
navneopråb. Ekvipager, der har passeret alle forhindringer, melder
"fuldført", når vedkommendes navn råbes op af Master. Ekvipager,
der har redet udenom én eller flere forhindringer, melder
"deltaget". Derefter gives oplysning om, hvor og hvornår vi skal
samles til frokost. Nu er det tid for jagthornblæser at blæse "jagt
slut". Herunder tager herrerne ridehjelmen af, medens de kvindelige
deltagere beholder hjelmen på og hilser med pisken lodret til siden
af ridehjelmen. Det er nu tid at varte hestene og give dem en
godbid som tak for en dejlig tur.
Frokost og socialt samvær.
Det er nu tid for jagtdeltagere og følgefelt at samles til en
hyggestund for indtagelse af den medbragte eller den på stedet
købte mad, tilligemed en snak om dagens op-levelser.
På et egnet tidspunkt henvender Master nogle vise ord til dagens
jagtlægger og takker ham/hende for den gode indsats. Er én eller
flere af lodsejerne til stede, modtager også de en tak fra Master,
ligesom han overbringer et par erindringsglas til de på-gældende.
Master afslutter med at udbringe et rytterhurra for lodsejere,
jagtlægger og de tilstedeværende jagtryttere.
Derefter er det jagtlæggers tur til at takke sine hjælpere for
indsatsen med at bygge forhindringerne, ligesom han/hun udtrykker
sin tak til de tilstedeværende lodsejere. Der afsluttes med endnu
et rytterhurra. Tiden er nu inde til, at vi vender hjemad med hest
og grej, og forhåbentlig en god jagtoplevelse rigere.
