Referat af jagt nr. 9, 21/10 2006 ved Vrøgum.
Jagtlægger: Lene Bruun
Master: Poul Vange
Ræve: Jette Beck og Allan Nielsen
Bagmaster: Camilla Vange
Det skal blot lige have regnet af… - sagde de gæve jagtryttere til hinanden klokken 10:05 da de stadig sad i deres biler og skuttede sig for regnen eller gik rundt i lange jakker og spejdede længselsfuldt mod himlen efter en revne i skyerne. Måske nogle sendte en lille bøn af sted der blev hørt, for 10:15 var alle i gang med at få sadlet op og gjort klar til en god jagt – i solskin.
Vi var ca. 20 ekvipager der denne dag havde mod på den ca. 18 km lange jagt med 35 forhindringer der lå i et spændende varieret terræn. Under paraden fortalte master Poul Vange rytterne at jagten først rigtigt ville starte efter pausen og med havet tæt på blev der gisnet meget om hvad det kunne betyde.
Det helt specielle egekrat var det første vi så da vi skridtede afsted rytterne snakkede ivrigt sammen, men forstummede lidt under den første lille opvarmnings-galop, mere end én hest var kåd i solskinnet. Kun jagtlægger Lene Bruun’s hoppe var lidt slap da hun døjede med lidt mavepine, men det blev også snart bedre i den friske luft.
Den første springserie gik ind i en lille lund med lidt højere træer og mange kommenterede senere den velvoksne størrelse på det første spring – men alle kom fint hen over.
2. springserie startede med en vifte fra en eng, ind på en skovvej imellem grantræerne og bød også på en okser. Vel ude på den næste eng samlede feltet op før de om muligt 3 og 3 passerede de brede forhindringer her. Disse var placeret lidt tæt så der var dyb koncentration blandt rytterne. Det er godt med lidt udfordring, også på en af efterårets sidste jagter.
Efter en god skridt og en serie mere så vi følgefeltet der blev kørt rundt af Poul i Lene’s pickup med en trailer bagpå med et par halmballer for størst mulig komfort. De havde fundet vej til en udkigspost godt hævet over vejen og har kunnet nyde synet af de røde jakker der kom ud af skoven og red rundt om dem. Herefter var det blevet tid til pause og en velfortjent forfriskning. Stemningen var god, alle synes at være godt ridende.
Efter pausen sendte vi tilskuerne i forvejen så de kunne se næste serie lagt i lyngen langs en af vejene mod stranden. Springene stod hurtigt efter vi havde drejet og Formanden havde knapt fået lommelærken i lommen, måske Victor fornemmede dette idet han til publikums store fornøjelse bar Formanden over 1. forhindring på ikke alt for elegant vis.
Efter serien red vi med vejen ud til klitterne og henover ud på stranden. Master havde i pausen meddelt at fuldførelse af jagten krævede at hesten kom i vandet til piben, noget alle klarede med bravur. Vi skridtede først et lille stykke, de fleste i vandkanten, men snart blev der slået i galop og man mærkede at hestene var klar på en frisk galop. Efter en dejlig galop blev der taget ned i skridt endnu engang og alle fik lige pusten igen inden vi igen lod hestene strække benene – nogle hurtigere end andre. Tilskuerne havde fornøjelsen af at se os komme hen af stranden der var forholdsvis tom, de fleste havde vidst ikke turde håbe på så godt vejr.
Efter turen på stranden skridtede vi et langt stykke inde bag klitterne og ad en lille skovsti med meget lavthængende grene. Herefter var det tid til i enkeltkolonne for de flestes vedkommende at tage næste serie. Herefter gik snakken igen på hvad det mon var Master havde bedt os spare kræfterne til for serien var kort og uden overraskelser.
Næst sidste serie var til gengæld spændende med 7 spring, nogle kort efter lidt skarpe spring og også med en vifte. En rigtig god serie der igen fik alle op på dupperne.
Efter endnu en skridt reprise ventede sidste serie på en noget tung vildt ager der her sidst på turen tog de sidste kræfter fra de fleste. Serien blev afsluttet med et dejligt udfyldt spring som hestene løftede sig godt på.
Vel tilbage igen kunne alle ved navneopråb melde fuldført, men gav udtryk for at det nu ikke havde været en ”kedelig” jagt af den grund. Efter at vi havde røgtet vore heste blev den medbragte mad indtaget i en grillhytte i skoven og her bød Marie-Louise Christensen på en lille en i anledning af at hun nu har redet i Jydsk jagtrideklub i 35 sæsoner! Med endnu et minde om en god jagt blev der sagt farvel og tak for en rigtig god jagt – vi glæder os allerede til den næste.
Referent: Irene Holm