Ægte ræve jagt på den Australske pampas!

Det er vel lidt af et privilegium at kunne få lov til at opleve en ægte ræve jagt på heste ryg som vores forfædre gjorde det for flere hundrede år siden. Sådan en oplevelse fik jeg i weekenden (September 26, 2010).

Lige på den anden side af kl.8.00 søndag d. 26 september stod jeg og min velvillige veninde - der har tilkendegivet at hun skal have en jagthest den dag hun kommer tilbage til Danmark - 2 timer syd for Sydney med et lille glas portvin i hånden som forberedelse til årets 'Closing Meet' for Sydney Hunt Club.

Jeg har nu i et år været i kontakt med klubbens sekretær og et par gange taget med som tilskuer, men endelig skulle dagen komme hvor jeg på min lejede ganger kunne deltage i jagten på lige fod med de lokale jagtryttere.

Min Percehon krydsning (blanding af en bamse og en mini elefant) Eliza på omkring 18 år var sadlet og klar til afgang kl.9.30. Før end jeg kunne svinge mig i sadlen skulle jeg fraskrive både klubbens og udlejeren af hesten for alt ansvar hvilket er kutyme hernede i Australien. Man skulle jo nødig kunne sagsøge hinanden for de ridebukser man har på blev der fortalt. Jeg skulle betale $40 til klubben som gæst og $250 for leje af min mini elefant. Et årligt medlemskab af SHC koster ca $275 (som nyt medlem betaler du dog $325) og hver medlem betaler $10 ved hver start.

Lidt over 20 ryttere var mødt op til en meget lun og solrig dag på Farmen Ravenswood i Sutton Forest. Ravenswood ligger nabo til Nicole Kidman og Keith Urbans farm. Vi er nogen der kan J 2 biler med tilskuere var klar til at følge trop.
Aldersforskellen på de deltagende rytter var meget spredt. Den ældste rytter på 83 år og den yngste på 3 år (godt nok med i snor med mor). Det skal lige nævnes at den meget friske rytter på 3 år red på hans pony på 35 år. Der var en del diskussion om hvem af de 2 der ville give op først, men begge gennemførte jagten.

Vi havde lidt begynder besvær med nogle af fox houndsene der var i løbetid (det var åbenbart sket på turen derned) så for at have de andres fox hounds fulde opmærksomhed måtte disse tilbage i transporteren.

Godt 15 min inde i jagten så vi vores første ræv. Jeg blev meget begejstret da jeg fik øje på den først, men blev hurtigt rettet i mit råb: "Se ræven". Det hedder altså Tally Ho når man ser sådan fætter så det må jeg huske på til næste gang. Uheldigvis (eller heldigvis) smuttede ræven ind på en nabogrund, der ikke var med på denne jagt så han slap fri.
Vi fortsatte ca 20min endnu og efter at en af følge bilerne havde sat sig fast i et mudret å løb (heldigvis ikke den med min veninde i for så havde jeg aldrig faæt hende med ud på jagt igen) - så vi jagtens anden ræv.
Hundene satte glammende efter den og det så ud til at de havde dens hale i munden flere gange, men ræven forsvandt ned i et hul i jorden. Om det er et ræve hul eller et wombat hul er vist lige meget når man har over 10 fox hounds i hælende. Og der findes masser af begge slags ude på landet i Australien.

Vi havde flere strækninger hvor det hed sig fuld gallop (her kunne det havde været lidt sjovere at være på ryggen af andet end en kamp vogn - da jeg jo kunne se mig overhalet af alle på gamle fuldblods heste).
Vi var et par stykker på mini elefanter så det var da meget hyggeligt at danne bagtrop, men man kan jo ikke lade være med at føle sig lidt snydt når man jo har en Ferrari hjemme i DK, der kunne have givet dem alle baghjul. At man kan ride på marker med hoppende kænguruer opvejer det dog. Vi så flere flokke med Skippy og hans familie.

I de godt 3 timer vi red (uden øl/sodavands pause vel at mærke) så og jagtede vi 6 ræve på 3 meget store farme. Det var en blanding af ræve der lå i græsset, til ræve der blev jagtet ud af buskadser og huller i jorden. Rævene har fantastiske muligheder for at yngle hernede og man ser ofte døde ræve i vejkanten på motorvejene. De betragtes som skadedyr da de dræber meget af den originale wildlife og laver huller i de dyrkede marker. Det er rimelig sjældent at nogle af jagt rideklubberne i NSW (der er hele 2 jagtklubber) får fat i en ræv, men mere almindelig i Victoria (Melbourne) - hvor de også har professionelle houndsmen og en del flere jagtrideklubber.
At komme derned og prøve det må være næste års udfordring.

Da vi kom tilbage - uden at have dræbt nogle ræve - blev Eliza parkeret og udlejeren sørgede for at de 3 heste han havde med, blev totalt vartet op.
Jeg havde jo betalt for dette også, så jeg blev parkeret med en øl og kunne se en ældre herre gøre alt arbejdet (det er helt den omvendte verden hernede...)
Da det var Sydney Hunt Club's officielle sidste jagt, blev dagen afsluttet med frokost og amerikansk lotteri for at få penge til klubben. Vi vandt ikke noget, men blev skam nævnt i formandens afslutningstale. A big thank you to the Danish girls - all the way from Denmark.  Og jeg blev bedt om at skrive en artikel til klubbens nyhedsbrev - så det må betyde at vi har vundet indpas med den danske charme.

Vi gik derfra - trætte og solbrændte med en invitation til jagt kampagne i starten af oktober 2010 og SHC julefrokost i November (som vi selvfølgelig skal med til). 

Camilla Vange