Ægte ræve jagt på den Australske pampas!
Det er vel lidt af et privilegium at kunne få lov
til at opleve en ægte ræve jagt på heste ryg som vores forfædre
gjorde det for flere hundrede år siden. Sådan en oplevelse fik jeg
i weekenden (September 26, 2010).

Lige på den anden side af kl.8.00 søndag d. 26
september stod jeg og min velvillige veninde - der har
tilkendegivet at hun skal have en jagthest den dag hun kommer
tilbage til Danmark - 2 timer syd for Sydney med et lille glas
portvin i hånden som forberedelse til årets 'Closing Meet' for
Sydney Hunt Club.
Jeg har nu i et år været i kontakt med klubbens
sekretær og et par gange taget med som tilskuer, men endelig skulle
dagen komme hvor jeg på min lejede ganger kunne deltage i jagten på
lige fod med de lokale jagtryttere.
Min Percehon krydsning (blanding af en bamse og
en mini elefant) Eliza på omkring 18 år var sadlet og klar til
afgang kl.9.30. Før end jeg kunne svinge mig i sadlen skulle jeg
fraskrive både klubbens og udlejeren af hesten for alt ansvar
hvilket er kutyme hernede i
Australien. Man skulle jo nødig kunne sagsøge hinanden for de
ridebukser man har på blev der fortalt. Jeg skulle betale $40 til
klubben som gæst og $250 for leje af min mini elefant. Et årligt
medlemskab af SHC koster ca $275 (som nyt medlem betaler du dog
$325) og hver medlem betaler $10 ved hver start.
Lidt over 20 ryttere var mødt op til en meget lun
og solrig dag på Farmen Ravenswood i Sutton Forest. Ravenswood
ligger nabo til Nicole Kidman og Keith Urbans farm. Vi er nogen der
kan J 2 biler med tilskuere var
klar til at følge trop.
Aldersforskellen på de deltagende rytter var meget spredt. Den
ældste rytter på 83 år og den yngste på 3 år (godt nok med i snor
med mor). Det skal lige nævnes at den meget friske rytter på 3 år
red på hans pony på 35 år. Der var en del diskussion om hvem af de
2 der ville give op først, men begge gennemførte jagten.
Vi havde lidt begynder besvær med nogle af fox
houndsene der var i løbetid (det var åbenbart sket på turen derned)
så for at have de andres fox hounds fulde opmærksomhed måtte disse
tilbage i transporteren.
Godt 15 min inde i jagten så vi vores første ræv.
Jeg blev meget begejstret da jeg fik øje på den først, men blev
hurtigt rettet i mit råb: "Se ræven". Det hedder altså Tally Ho når
man ser sådan fætter så det må jeg huske på til næste gang.
Uheldigvis (eller heldigvis) smuttede ræven ind på en nabogrund,
der ikke var med på denne jagt så han slap fri.
Vi fortsatte ca 20min endnu og efter at en af følge bilerne havde
sat sig fast i et mudret å løb (heldigvis ikke den med min veninde
i for så havde jeg aldrig faæt hende med ud på jagt igen) - så vi
jagtens anden ræv.
Hundene satte glammende efter den og det så ud til at de havde dens
hale i munden flere gange, men ræven forsvandt ned i et hul i
jorden. Om det er et ræve hul eller et wombat hul er vist lige
meget når man har over 10 fox hounds i hælende. Og der findes
masser af begge slags ude på landet i Australien.

Vi havde flere strækninger hvor det hed sig fuld
gallop (her kunne det havde været lidt sjovere at være på ryggen af
andet end en kamp vogn - da jeg jo kunne se mig overhalet af alle
på gamle fuldblods heste).
Vi var et par stykker på mini elefanter så det var da meget
hyggeligt at danne bagtrop, men man kan jo ikke lade være med at
føle sig lidt snydt når man jo har en Ferrari hjemme i DK, der
kunne have givet dem alle baghjul. At man kan ride på marker med
hoppende kænguruer opvejer det dog. Vi så flere flokke med Skippy
og hans familie.
I de godt 3 timer vi red (uden øl/sodavands pause
vel at mærke) så og jagtede vi 6 ræve på 3 meget store farme. Det
var en blanding af ræve der lå i græsset, til ræve der blev jagtet
ud af buskadser og huller i jorden. Rævene har fantastiske
muligheder for at yngle hernede og man ser ofte døde ræve i
vejkanten på motorvejene. De betragtes som skadedyr da de dræber
meget af den originale wildlife og laver huller i de dyrkede
marker. Det er rimelig sjældent at nogle af jagt rideklubberne i
NSW (der er hele 2 jagtklubber) får fat i en ræv, men mere
almindelig i Victoria (Melbourne) - hvor de også har professionelle
houndsmen og en del flere jagtrideklubber.
At komme derned og prøve det må være næste års udfordring.
Da vi kom tilbage - uden at have dræbt nogle ræve
- blev Eliza parkeret og udlejeren sørgede for at de 3 heste han
havde med, blev totalt vartet op.
Jeg havde jo betalt for dette også, så jeg blev parkeret med en øl
og kunne se en ældre herre gøre alt arbejdet (det er helt den
omvendte verden hernede...)
Da det var Sydney Hunt Club's officielle sidste jagt, blev dagen
afsluttet med frokost og amerikansk lotteri for at få penge til
klubben. Vi vandt ikke noget, men blev skam nævnt i formandens
afslutningstale. A big thank you to the Danish girls - all the way
from Denmark. Og jeg blev bedt om at skrive en artikel til
klubbens nyhedsbrev - så det må betyde at vi har vundet indpas med
den danske charme.
Vi gik derfra - trætte og solbrændte med en
invitation til jagt kampagne i starten af oktober 2010 og SHC
julefrokost i November (som vi selvfølgelig skal med
til).
Camilla Vange

