Camilla beretter om efterårsjagter i Australien.

Det er nu år 2011 efterår i Australien og vores jagt kammerat Camilla Vange har nu været i Australien i mere end 2 år og er nu efter en prøvetid blevet optaget som fuldgyldig medlem i Sydney Hunt Club.

Camilla fortæller om lidt anderledes jagtridning i Australien:

Sydney Hunt Club - Ravenswwod- Jagt no. 1

Søndag den 1. maj var årets første jagt (efterårsjagt). Det specielle med jagt sæsonen 2011 er at, det er 200 års jubilæum for ræve jagt i Australien (1811 - 2011). For mere historie om ræve jagt i Australien gå til dette link: http://www.sydneyhuntclub.com.au/huntinginaustralia.html
Det anden, der gør denne jagt sæson speciel er, at jeg nu er blevet officiel medlem af Sydney Hunt Club.

Kl. 9.30 meldte over 40 jagt ryttere til start og efter de officielle fotografier var blevet taget og vi havde fået vores Stirrup cup (lille sølv glas med en slags varm gløgg kaldet mullet wine) drog vi af sted efter "the foxhound". Dette skete til lyden af et lidt anderledes horn blæsning, da vi havde en traditionel klædt sækkepiber til at blæse jagt start. Det skal lige nævnes, at den ældste jagt rytter var over 80 år gammel og den yngste 4 år (i snor med mor godt nok).

Da jeg er så heldig, at få lov til at ride en af Hunts-mandens heste var jeg udset til at passé på hans 13 årige barnebarn, der skulle med på denne jubilæums jagt. Min hest på denne jagt var Hunter.
Min anden heste som jeg rider på - Spot - havde sneget sig ind i Hunts-mandens have weekenden før og var uheldigvis faldet i poolen. Brandvæsenet var ude og løfter ham op. Spot in the Pool have pådraget sig en skade på venstre forben, men skulle gerne være klar igen om et par uger.

Jagten startede med et lille spring over en træstamme ind til den næste fold. Hernede er spring ikke i fokus som hos jer er derhjemme i Danmark og man kan altid ride ved siden af forhindringerne hvilket betyder at man som oftest skal igennem et led/låge. Nu kommer jeg jo fra et sted, hvor man springer det hele, så Hunts-mandens barnebarn fik at vide , at hvis jeg skulle passé på hende, måtte hun følge efter mig. Det gjorde hun så og kunne ved enden af jagten stolt meddele hendes bedstefar, at hun havde sprunget samtlige spring. At hun så havde nærkontakt med jorden efter det sidste spring er en mindre detalje.

Jagten sluttede omkring kl.12.30 hvor vi parkerede hestene med vand og hø for selv at kunne deltage i frokost for årets første jagt i jubilæums året 2011. For $15 var det buffet frokost med æble pie som dessert. Herligt.
Ved frokosten blev sidste års jagt rytter hyldet med en plakette og der var aktion og lotteri om forskellige effekter som Sydney Hunt Club havde fået sponsoreret.
Det var en meget træt, mæt og glad Jysk jagtrytter på afveje, der kørte i heste trailer konvoj hjem til Hunts-mandens stald med hestene. At der så også var uheld på motorvejen, hvilket betød mange flere timers kørsel er så en helt anden historie.

Sydney Hunt Club - Bangadilly Station- Jagt no. 2

Søndag den 8. maj skulle vi så af sted til årets anden jagt. Denne gang var det Bangadilly Station som er en ejendom på 1800 hektar. Et stort område med klippe formationer, bjerge, søer og ligeledes et område der indeholder dele af den første vej til Melbourne. Det er kvæg land når det er bedst (for ikke at tale om kænguruer).

Den 8. maj er mors dag hernede så deltager-antallet bar meget præg af dette. Ligeledes havde der været stor 70 års fødselsdag for Hunts-manden aftenen før, så dette kunne også være grunden til det mindre antal af jagt ryttere der meldte til start.
Hunts-manden og alle hans foxhounds var dog klar til at køre kl. 6.00 om morgenen, da jeg kom for at hjælpe med at læsse heste - så det er da det man kalder en inkarneret jagtrytter.
Det er tradition hernede, at man mødes halv vejs på en tankstation (Phesants Nest) for bacon and eggs morgenmad. Hvilket jo betyder at man skal op lidt før, da det sociale ved jagtridningen starter tidligere på dagen.

Jeg skulle ride hesten Hunter og også prøve tage lidt billeder samt nyde området i fulde drag. Samtidig fik jeg alle historier om området og tidligere jagte, der havde været på Bangadilly Station.
En af disse historier var om engang hvor man havde jagtet på en af klippe formationerne, hvor der altid er en masse ræve idet der er en masse huler og buskkat rævene kan gemme sig i. Her havde en af hundene været så uheldig at falde ud over klippen og lande 40 food længere nede. Hele jagt feltet have set dette ske, men alle slap med skrækken, da den meget tapper foxhound have rystet faldet af sig og jagtet videre med det same.
På Bangadilly er der ikke så mange spring, men et mere varieret terræn at jage på. Hundene fik jagtet 4 ræve op i alt (jeg fik øje på 2 af disse, og kunne så meget stolt Tally Ho) men scoren var nu stadig 4 - 0 til ræven til slut.
Der skete også det, at på et senere tidspunkt var det en anden form for glammen/hylen fra hundekoblet hvor jeg så spurgte, hvorfor de lød anderledes. 2 sekunder senere kom svaret i form af 20 meget store kænguruer, der kom springende ud af bushen med alle hundene efter sig. Hundene blev dog hurtigt vendt om af hunts-mændene og deres whipper-Ins. Man må kun jage ræve og ikke et nationalt emblem, som en kænguru er. Men en meget fed oplevelse at være midt i en jagt med en flok kænguruer hoppende ud foran en.
Jeg kunne så også lære at en foxhound's glammen/hyl lyder forskelligt dersom den har færten af en ræv, en kænguru eller en vombats.

Den sidste ræv, der blev jaget op delte hund koblet i to. En gruppe jagtrytter blev sendt efter de hunde, der havde taget farten over en bjergkæde. Alle vendte tilbage i god behold ca. 20 min senere, og vi kunne slutte jagten med en lille hurtig frokost inden vi kørte hjem i strålende solskin og efterårs temperatur på 23.

Camilla Vange.