Når man igennem nogen tid har deltaget i en del jagter, som andre personer har stået for opbygning af, kan det ske, at man selv får lyst til at prøve kræfter på en sådan opgave, især hvis man har kendskab til et velegnet område.
Har man ikke tidligere prøvet at planlægge en jagt, kan det muligvis gøre, at man er lidt tilbageholdende med at påtage sig opgaven. Denne lille vejledning, som ikke må anses for fyldestgørende, kan måske give nogle forenklede svar på nogle af de overvejelser, en ny jagtlægger gør sig.
Der er nogle elementære ting, man må gøre sig klart, når man har påtaget sig opgaven med at opbygge en jagt.
Først og fremmest skal forhindringerne placeres og opbygges på en sådan måde, at både hest og rytter har en chance for at tilpasse sin tilridning til forhindringen. Man må aldrig overvurdere et jagtfelts formåen ved at opbygge forhindringerne i en sådan sværhedsgrad, at de bliver en svær opgave for hest og rytter at passere. Ingen jagt bør være vanskeligere end, at enhver nogenlunde rutineret rytter på en egnet hest skal kunne regne med at fuldføre. Glæden ved en god jagt er meget afhængig af en optimal udnyttelse af terrænets varierende natur i samspil med en spændende placering af forhindringer i en varieret opbygning. I tvivlstilfælde vil bestyrelsesrepræsentanten altid være til rådighed med vejledning.
Planlægning af en jagt.
Den første ting, man må sørge for at have på plads, inden man begynder på planlægning af en jagt, er at opnå de fornødne tilladelser fra de lokale lodsejere. Vær sikker på at have alle de nødvendige tilladelser i hus.
Dernæst er det vigtigt at afprøve bundforholdene i det påtænkte område, og denne
bedømmelse vil det være bedst at foretage til hest, idet vægtforholdene da vil være mest realistiske. Næste punkt er at planlægge en god og spændende linieføring, idet der tages hensyn til niveauforskelle og bevoksning. Det vil være bedst, om linieføringen tager hensyn til, at der overalt kan rides to og to, idet dette er mest spændende for rytterne, og så tager det sig også bedst ud fra et tilskuersynspunkt. Man må også gøre sig klart, hvor lang man vil lave jagtruten, og her vil omkring 20 km. være passende. Nu er det så tiden at tage stilling til, hvor og hvor mange forhindringer man skal planlægge. Med hensyn til antal, vil 25 til 35 stk. være det passende. Det er mere vigtigt at udse sig nogle gode og spændende placeringer. Undgå så vidt muligt at anbringe forhindringer ude på en åben mark. Udnyt bevoksning af buske eller træer eller langs med et læhegn. Ved at udnytte tilstedeværende buske og træer kan det ofte lade sig gøre at bruge et træ som den ene stolpe.
Læg forhindringerne i serier på 5 til 6 stykker og tag, så vidt det er muligt, også hensyn til, om tilskuerfeltet kan overvære passagen. Er der grøfter i området, kan disse meget fint indgå i jagten, men placer gerne et lavt opspring på kanten af grøften. Overbevis dig om, at landingstedet på den anden side af grøften er stabilt og ikke et mudderhul.
Såfremt det udvalgte terræn giver mulighed for det, vil det være en god idé at indlægge en såkaldt "Bred front". En passende stor græs- eller brakmark med en nogenlunde jævn og fast bund vil være velegnet. "Bred front" sker ved, at feltet liner op ved siden af hinanden med en ræv yderst på hver fløj. Master holder foran feltet midtfor. På et tegn fra Master går feltet fremad i kort galop. Master rider forrest og afpasser ridetempoet, og han må under ingen omstændigheder passeres. Rytterne rider tæt ved siden af hinanden, såkaldt "bøjle ved bøjle", og afpasser hele tiden placering og tempo med rytteren på sin højre side. Hvis alle ryttere afpasser placering og tempo med højre rytterkammerat, får alle en god oplevelse, og tilskuerfeltet får noget at skrive hjem om. Under fremridningen må rytterne gerne synge en sang, f.eks. visen om "De blå Dragoner". Når de to ræve trækker sammen ind mod midten, er det tegn til Master om at sætte tempoet ned og samle feltet op til videre oplevelser.
Når ca. halvdelen af jagten er gennemført, bør der være indlagt en pause på omkring 15 -20 minutter, hvor hestene får pustet lidt ud, og rytterne får en forfriskning til de tørre halse. Øl og sodavand bør forud være anbragt i een af bilerne i tilskuerfeltet. Master afgør, hvornår feltet igen skal videre og anmoder jagthornblæseren om startsignal.
Bygning af selve jagten.
Det er nu tiden at få et overblik over det forhindringsmateriale, der skal anvendes, og som enten er til rådighed eller skal fremskaffes. Er det nødvendigt at anskaffe yderligere materiel, som medfører udgifter for klubben, må tilsagn først indhentes hos formand eller kasserer. Jagtlægger sørger for at materiellet er til rådighed den dag, han har planlagt, at jagten skal bygges. Han engagerer et passende antal hjælpere til at udføre det grove arbejde. Husk endelig værktøj, jerntråd (udglødet nr. 14), pløkker og, hm, drikkevarer af en passende lødighed. Forhindringerne bygges som tidligere nævnt i serier på 5-6 stykker, og med højder på 80 til 100 cm. afhængig af placering og tilridningsforhold. Klubbens bestyrelse udpeger forud for hver jagt et bestyrel-sesmedlem, som, med sin erfaring, er til rådighed for jagtlægger, hvad angår råd og vejledning om placering og sværhedsgrad af forhindringerne.
Når jagten er bygget, er det sædvane, at jagten rides igennem sammen med bestyrel-sesrepræsentanten og den eller de ræve, som jagtlægger har udpeget. Under denne gennemridning er det bestyrelsesrepræsentanten, der er ansvarlig for, om forhindring-erne er placeret godt og forsvarligt, om de er godt og solidt bygget, om højden er passende og om jagtruten er af en sådan beskaffenhed, at alle i jagtfeltet får en god oplevelse.
Når jagtruten er godkendt, udpeger jagtlægger en Master og en bagmaster samt en person i feltet, der bagefter skal skrive et kortfattet referat af jagtturen. For god ordens skyld skal det her præciseres, hvad Rævenes og Masters opgave er.
Rævenes opgave er alene at lede feltet ad den af jagtlægger forud fastlagte rute. De skal hele tiden holde en passende afstand ned til Master, sædvanligvis ca. 30-40 meter.
Master er den, der bestemmer ridehastigheden, dvs. trav, skridt eller galop, og ingen i jagtfeltet må under nogen omstændigheder passere Master.
Bagmaster rider bagest i feltet og sørger for, at alle jagtdeltagere er med i feltet hele tiden. Bagmaster har myndighed til at beordre en ekvipage til at fortsætte udenom en forhindring, hvis ekvipagen har forsøgt at springe forhindringen mere end 2 gange.
Klar til start.
På det for jagten fastsatte tidspunkt samles feltet til parade på et område, som jagtlægger forud har udset. Jagtlægger har i forvejen sørget for en lille opstrammer til feltet, det kan f.eks. være portvin, madeira eller en bitter af en slags. Derefter giver han nogle oplysninger om jagten, ca. længde, antal forhindringer, hvem der rider ræve, og hvem der er udset til bagmaster. Det vil også være rigtigt her at udpege en jagtdeltager til at skrive et kort referat af jagten. Til tilskuerne giver jagtlægger en orientering om, hvem der viser vej for tilskuerfeltet. Er der en jagthornblæser til stede, blæses "jagt begynd", hvorefter rævene rider frem og Master følger efter med feltet.
Jagtafslutning.
Når jagten er vel gennemført, samles feltet igen til parade med navneopråb. Ekvipager, der har passeret alle forhindringer, melder "fuldført", når vedkommendes navn råbes op af Master. Ekvipager, der har redet udenom én eller flere forhindringer, melder "deltaget". Derefter gives oplysning om, hvor og hvornår vi skal samles til frokost. Nu er det tid for jagthornblæser at blæse "jagt slut". Herunder tager herrerne ridehjelmen af, medens de kvindelige deltagere beholder hjelmen på og hilser med pisken lodret til siden af ridehjelmen. Det er nu tid at varte hestene og give dem en godbid som tak for en dejlig tur.
Frokost og socialt samvær.
Det er nu tid for jagtdeltagere og følgefelt at samles til en hyggestund for indtagelse af den medbragte eller den på stedet købte mad, tilligemed en snak om dagens op-levelser.
På et egnet tidspunkt henvender Master nogle vise ord til dagens jagtlægger og takker ham/hende for den gode indsats. Er én eller flere af lodsejerne til stede, modtager også de en tak fra Master, ligesom han overbringer et par erindringsglas til de på-gældende. Master afslutter med at udbringe et rytterhurra for lodsejere, jagtlægger og de tilstedeværende jagtryttere.
Derefter er det jagtlæggers tur til at takke sine hjælpere for indsatsen med at bygge forhindringerne, ligesom han/hun udtrykker sin tak til de tilstedeværende lodsejere. Der afsluttes med endnu et rytterhurra. Tiden er nu inde til, at vi vender hjemad med hest og grej, og forhåbentlig en god jagtoplevelse rigere.
