Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Pandum Hovedgård 14.06.2025

Referat – Årets 5. jagt: Mini Jagtkampagne 2025 på Pandum Hovedgård

Mini Jagtkampagnen 2025 ved Pandum Hovedgård blev afholdt i høj sol, med godt humør og stærkt fællesskab. Allerede fredag ankom de første deltagere og blev venligt modtaget af bestyrelsen. Der var opsat fine folde til hestene, og efter en rolig ankomst red ca. 10 ryttere en dejlig tur i området, hvor der også blev kastet et blik på nogle af serierne til lørdagens jagt. Aftenen bød på grillmad, kolde drikke og hyggeligt samvær – for nogle med dans i laden til sent ud på aftenen.

Lørdag begyndte med morgenmad fra kl. 08.00, hvor alle – mere eller mindre friske – samledes og nød lækker morgenmad og den gode morgenstemning. Flere ryttere ankom i løbet af formiddagen og satte deres heste på fold, mens snakken gik om heste, tidligere jagter og weekendens forventninger. Der blev serveret frokost bestående af rester fra grillmiddagen aftenen før, og stemningen var fyldt med grin og gensynsglæde.

Ved middagstid begyndte forberedelserne til selve jagten. Jagttøjet blev fundet frem i den bagende sol, og feltet hjalp hinanden med de sidste detaljer. Kl. 13.30 red 15 ryttere i hovedfeltet og 8 i følgefeltet ind foran hovedgården. Dagens Master, Calle, bød velkommen og gav dagens informationer – dog med lidt hjælp, da han ikke skulle have redet master oprindeligt. Jagten blev officielt blæst i gang af hele tre jagthornblæsere.

Ruten bød på spændende og varieret terræn – fra første serie i haven til serier i plantagen og lidt smallere, tekniske passager med niveauopdeling og skarpe vendinger. SÅ FLOT LAVET! Varmen og det varierende tempo, grundet ned- og opstigninger i terrænet, gav udfordringer, men fællesskabet og hjælpsomheden i feltet var tydelig. Undervejs blev der også plads til en kort pause, hvor både ryttere og heste kunne få lidt væske – og én hest næsten nåede at tage sig en rulletur. Den berygtede vandgrav viste sig at være udramatisk, og alle heste sprang flot i – til stor lettelse og glæde, som blev fejret af alle i feltet.

Efter jagten samledes rytterne igen på gårdspladsen, hvor der desværre manglede et par deltagere, der havde måtte trække sig undervejs. Jagten blev officielt afsluttet, og der var tid til at tage sig af hestene og gøre sig klar til aftenens middag.

Kl. 18.00 blev der budt på en skøn aften med lækker mad, jagtuniformer (som hurtigt måtte åbnes lidt op i varmen efter instrukser fra Master), taler, sange og en masse latter. Stemningen var i top, og det sociale fællesskab i Jydsk Jagtrideklub skinnede tydeligt igennem. Jeg måtte dog, desværre, køre hjem om aftenen og gik dermed glip af nattens festligheder, men vil gerne sige en stor tak for at være blevet taget så godt imod og nu kan kalde mig for medlem af klubben.

Afslutningsvis rettes en stor tak til bestyrelsen, hjælpere og ikke mindst Michael for det flotte arrangement, spændende og nytænkende jagt og for at skabe rammerne om en fantastisk jagtweekend.

Tak for valget som referent – sikke en ære og tillid – I ønskes alle en rigtig god sommer.

Laura Plougstrup Olesen