Referat fra jagten ved Wiffertsholm – 20. september 2025

Årets syvende jagt var Torben Lindegaards mindejagt, og som traditionen tro, fandt den sted på Wiffertsholm Gods nord for Hadsund. Vores formand, Kim Schewing, stod for arrangementet.

Jagten tog sin begyndelse i hovedgårdens gårdsplads. Master Calle bar sin høje hollandske hat i muldvarpeskind, og den klædte ham vel. Med fynd og klem berettede han om jagtridningens traditioner på Wiffertsholm, der kan føres tilbage til året 1966. Som ræve tjente Denise og Kim, og Bjarne indtog rollen som bagmaster. I alt var vi 19 ryttere, som nød efterårssolens lune – 23 grader på denne skønne septemberdag – ledsaget af kølig, sødmefuld portvin, skænket af godsets gæstfrie værter.

Jagten faldt i år sammen med Wiffertsholmstævnet, et hestearrangement der har været afholdt siden 1976. Således var det til tonerne af plovens skær og heste forspændte i parspand, at vi red af sted mod jagtens første serie syd for Wiffertsholmvej.

Første serie var placeret i det åbne land, hvor en enkelt ufrivillig afsidning desværre indtraf. Ambulancen var dog hurtigt på stedet, og rytteren blev bragt i trygge hænder. Resten af feltet fortsatte ind i skoven, hvor en finurlig og sjov serie ventede, før vi atter kom ud i det åbne. Her udfordrede seks forhindringer, som skulle passeres fire og fire – side om side. Kort efter nåede vi en rapsstubmark, som vi tog i bredfront til stor munterhed. Så fornøjeligt var det, at Preben havde vanskeligt ved at holde linjen, og Hr. Laursen lod sig rive med og brød ud i sang om dengang, han var Blå Dragon – en vise om stolthed, kammeratskab og traditioner. Ganske passende på dagens veltilrettelagte jagt.

Endnu en god og velbygget serie fulgte, og derefter pause. Publikum var på fornemste vis blevet ført med rundt på ruten og stod klar med kølige forfriskninger. Vi fik slukket tørsten, og Calle fik samtidig afhjulpet et problem med forsømt sadeltøj.

Efter pausen ventede jagtens højdepunkt: den prægtige tur gennem heden nord for godset, hvor Kim havde fundet nye og suveræne linjer.

Og inden vi vidste af det, var godsets tage atter i sigte. Syv serie med sammenlagt 40 forhindringer var passeret i fortræffeligt tempo, 19 kilometer i varieret terræn var tilbagelagt, og 18 frydefulde og svedige ekvipager meldte fuldført efter knap to og en halv time i sadlen.

Ved det efterfølgende traktement i jagtstuen blev et nyt medlem budt velkommen, ledsaget af jagthornets liflige toner – en særdeles passende afslutning.

Så til jer, der ikke red med: I kan vel forstå, at det var en jagt, man nødig havde undværet.

Chr. Sohl