Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Begynderjagt 13.04.2024

Jagtlægger: Bjarne Mørup

Ræve: Bjarne Mørup og Gitte Stoltze

Master: Kim Schewing-Christensen

Bagmaster: Jens Laursen

 

”Vi har dog lidt indflydelse på vejrguderne” fik Bjarne Mørup sagt.
Lørdag morgen lå skyerne tungt og enkelte dråber regn ramte jorden, trods vejrudsigten mødte 30 nye og gamle jagtryttere forhåbningsfulde op til Jydsks begynderjagt i Farstrup.

De tunge skyer fra himlen forsvandt, og vi blev mødt med lyse skyer og blå himmel ved startparaden. Begynderjagtens Master, Kim Schewing-Christensen, præsenterede dagens jagt, som bestod af 35 spring fordelt på 7 serier. Gitte og Bjarne blev introduceret som ræve for feltet, herefter blev Jens Laursen kaldt op som bagmaster for feltet. Begynderjagten blev blæst i gang af Tessa og Bjarne, hvor melodien var både ukendt og kendt blandt feltets ryttere og heste.

Vi startede med en god tur forbi søer, gennem lidt bakker, efterfulgt af trav og galop gennem en juletræsplantage, indtil det første blæs for en serie blev spillet. Publikum ventede i spænding omkring forhindringerne, hvilket var en tilvænning og oplevelse for nye jagtryttere og -heste.

Nervøsiteten og spændingen var svunden. Rytterne kunne nyde den flotte natur, det kuperede terræn, den skinnede sol, de blomstrende træer, og følelsen af at foråret var for alvor ”sprunget” i gang. De efterfølgende to serier blev mødt med glade smil, højt humør, galoperende hjerter og svedige heste.

4. serie bar præg af Bjarnes finurlighed, som krævede hurtighed og tungen lige i munden. Serien bestod af fire spring, hvor ruten havde 2 x 90 graders vending efter hinanden. Trods Bjarnes opfindsomhed var dette intet problem for feltets ryttere, som klarede forhindringerne uden problemer. Efter serien blev der serveret drikkevarer til rytterne og tilskuere af Jydsks trofaste hjælpere.

Næste serie var i ”kratrenden”, og en forhindring var placeret midt på en opadgående bakke, hvilket var nyt for nogle ryttere, en spændende og udfordrende serie.

Trods området bød på flot natur og solskin, tilsmilede naturens dyreliv også dagens felt. Flere fik fornøjelsen af at se det vilde dyreliv, udover dette mente Jens Laursen, at han så en ørn, hvor vi måtte korrigere ham, at det blot var en måge.

”Dødsspringet” gemmer sig i næste serie, som Birthe Mørup havde døbt forhindringen. Bjarne havde udførligt sagt, at Birthe ikke måtte nævne forhindringen for de nye jagtryttere. Normalvis bliver serien kaldt rutsjebanen, som var består af seks forhindringer. Turen gik op og ned flere gange, som gav sus i maven og højt adrenalinniveau, hvor sidste forhindring ”dødsspringet” var placeret på sidste bakke, og efterfølgende en god galoptur igennem juletræerne.

Våd eller tør? Ved jagtens sidste serie ventede publikum i spænding ved vandgraven, som var jagtens sidste forhindring. Mange klarede sig utrolig flot igennem serien, andre skulle modtage et motivationsskub, og vi fik afsluttet en god begynderjagt. Ingen af rytterne fik en svømmetur, men vi havde to afstigninger under serien; ingen ryttere eller heste kom til skade.

Alle blev samlet til parade, og en veloverstået begynderjagt blev blæst forbi. Mon ikke vi får nogle kommende jagtryttere efter en særdeles eventyrlig jagt?

Under frokost afholdt Kim S.C. tale og takkede Bjarne for den flotte jagtrute.

Jagtlægger Bjarne Mørup holdt tale ”Vi har dog lidt indflydelse på vejrguderne”, hvilket jeg tolkede som, at hvor Jydsk jagtrytter befinder sig, bringer Jydsk jagtrytter altid sol og glæde uanset vejrudsigten. Bjarne sluttede af med at takke alle hjælpere for deres indsats samt tak til lodejers for at benyttelse af deres områder.

Endnu en gang stor tak til Bjarne for en dejlig begynderjagt. Tak til Thorkild, Tind og Steen som har hjulpet med klargøring af ruten.

 

Jydsk, Jydsk, Jydsk

 

Kirstine H. K.