Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bordingmark 6,
DK-7441 Bordin

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 9 ved Harrild
20.10.2012

Jagtlægger: Pia Nyegaard
B-repræsentant: Kim Schewing-Christensen
Master: Kirsten Slemming
Ræve: Pia Nyegaard og Allan Heiselberg
Bagmaster: Henriette Kristensen

26-27 glade jagtryttere var mødt op i deres stivestes puds og lyttede forventningsfuldt til Pias velkomst og Master Kirstens orientering og formaninger. 18 km og gud ved hvor mange forhindringer ventede forude i noget af den smukkeste natur Jylland kan byde på – og det siger jo ikke så lidt!

Pia og Henriette havde ikke sparet på kræfterne og kreativiteten for at få det bedste ud af naturens mangfoldige muligheder. En helt igennem pragtfuld jagt igennem denne skønne og uciviliserede hede. Lyngens mange smukke farver og træernes farverige kamp mod efterårets snigende afslutning var dog – i al sin skønhed – også et trist tegn på, at jagtsæsonen synger på næstsidste vers.

Pia og Henriette havde bestemt sig for, at det skulle ske med maner og hverken kulde eller vandmasser skulle sætte begrænsninger for deres bestræbelser. Søens stigende niveau havde gjort et spring flydende, men de gæve piger havde ikke givet op – “der skulle være et spring i den sø” og Pia kæmpede i nattens mulm og mørke i bar “røv og viklers”, under kyndig vejledning fra Henriette, for at få tingene på plads, så vi alle kunne få oplevelsen af, hvordan det er at springe i vand til bugen. Det kostede flere gamacher, som den flinke skovfoged senere bjergede.

Hvor utroligt det end lyder, så kostede denne lille søgang ingen nedstigninger. Dem var der dog rigeligt af på andre tidspunkter. Henriette startede – før vi var kommet igang – med at demonstrere airbag vestens effektive værn mod skader og da Finns hest refuserede overfor et hjulspor på den første stubmark, fik han også demonstreret sin vest. Om disse to stunts var sponsoreret af fabrikanten melder historien ikke noget om, men to “udløsninger” var, hvad det kunne blive til på en jagt. Det var dog ikke fordi, at der ikke var højdepunkter nok. Slappe gjorde, gør skarpe sving særlig udfordrende. Det fik Frederikke at føle på den hårde måde, da hun hang under maven og undrede sig over de mange ben, der pludselig omgav hende…og til sidst måtte give op og slippe. Det var nu meget godt, fordi hesten fortsatte ufortrødent over næste spring og det havde nok givet lidt besværligheder at være fortsat på den omvendte måde… Havde hun nu brugt den ABS vest hendes far har givet hende, havde jagten budt på tre “udløsninger”.

Jagtlæggerne skal også have ros for, at have tilrettelagt jagten på en måde, så publikum havde den mest optimale udsigt for at få de bedste øjeblikke med fra turen. At se en flok jagtryttere nærme sig fra horisonten for til sidst at kunne følge dem på tæt hold over adskillige forhindringer var der mange, der påskønnede. Jo, publikum fik også fuld valuta for pengene.

Hvor er vi dog privilegerede…

 

Referent: Jan Stranges