Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 7 ved Gl. Estrup
25.09.2021

Master: Kim Schewing
Ræve: Tine Bach og Jens Laursen
Bagmaster: Hans Jakob Fenger
Jagtlægger: Tessa Pultz

23 forventningsfulde ryttere havde fundet vejen til Gl. Estrup på Djursland. Vejret var pragtfuldt og humøret højt. Ole bød på en lille skarp til de ryttere, der skulle have nerverne i ro inden jagten, godt intiativ Ole. Vi fik sadlet hestene, og red ind på slottet til parade. Jeg tror, Tessa og Slotsforvalteren havde reklameret i lokalavisen eller andet, for aldrig har vi været så mange tilskuere til en jagtparade, meget flot.
Vi blev budt velkommen af Gl. Estrups folk, der fortalte lidt om stedet og hubertusjagt på godser og slotte i gamle dage. De ønskede os en god jagt, og henviste publikum til at gå ud og se de første springserier ikke langt fra slottet. Derefter bød Kim velkommen og vi fik de sædvanlige instrukser, inden vi skålede på en god jagt.
Vi forlod slottet og drog ud på en ca. 16 km lang rute, med 34 forhindringer, som Tessa med hjælpere havde lavet. Tessa var desværre ikke til hest, da denne havde problemer med bentøjet, men hun var med jagthorn og blæste alle de kendte signaler.
Vi red nu mod de første serier, som var opstillet på stubmarker, der blev redet i et frisk tempo, alle ryttere kom godt i gang uden stop og afsidninger. Vi nærmede os nu 3. serie, hvor der var rigtig mange tilskuere, som havde taget opstilling, så vi var klar over der var var lagt op til en spændende serie, med blandt andet store kævler, 2 bordebænke sæt, dækket med dug. Der var 5-6 spring i serien og alle kom godt over, selv med rød dug på. Efter denne oplevelse nærmede vi os pausen, hvor der var øl og vand. Efter pausen skulle vi over hovedvejen, over i skoven til de næste serier. Vi skridtede i et meget kuperet og flot skov, og så kom der igen en serie på skovstierne, det gik fint for alle.
Næste serie var på en græsmark med de sædvanlige 3-bom-spring, her var der en enkelt afstigning, vist den eneste der var på jagten, han var hurtigt på hesten igen.
Sidste spring i den serie var mellem 2 højspændingsmaster, hvor bommene var bundet på, her var der enkelte stop, men de fleste kom over.
Så gik det tilbage igen gennem skoven, tilbage til Gl. Estrup. Her var sidste serie på marken nær slottet. Den bestod af fire spring og mange små halmballer, som var opstillet som en fårefold, springende var et dobbelt spring, man sprang ind i folden, 2 galopspring og ud igen, derefter rundt på marken til de sidste spring. En flot afslutning på en super god jagt.
Stor tak til Tessa, der trods sin unge alder allerede er en erfaren jagtbygger.
Vi red tilbage til slottet, hvor der var parade og navneopråd, de fleste kunne melde fuldført.
Master bemærkede der var smil og højt humør, alle havde haft en god tur.
Nu var det hestende der skulle vartes, inden vi skulle i vognporten, til den forsinkede generalforsamling og afsluttende fællesspisning.
En hel igennem god dag, især når man blev på hesten hele turen rundt.

Med rytterhilsen Knud/Knøvs