Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bordingmark 6,
DK-7441 Bordin

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 5 ved Moesgård
01.06.2020

Flyttet fra Kompedal plantage. Fyns Jagtrideklub deltog i jagten.

Jagtlægger: Bestyrelsen
Ræve: Kim og Jens
Master: Severin
Bagmaster: Malene, med lidt hjælp fra Bjarne

Var man som jysk eller fynsk jagtrytter i tvivl om, hvor man skulle køre hen, blev alt tvivl manet i jorden af det første blik, som dagens referent blev mødt af, da jeg kørte ind på pladsen ved Moesgaard: Gerad kom cyklende i en af Kong Arthurs store kapper med underkapper, mens han holdt fast på en stor tot hø, som af en eller anden grund skulle fragtes på cykel.

Bilisten foran mig hilste hjerteligt på Gerad, som jo er en høflig mand. Han var et kort øjeblik i tvivl om, hvilken hånd på styret, der bedst kunne hilse tilbage; den der styrede eller den, der holdt fast på høet. Resultatet nåede JEG at se – Gerad kørte i grøften! Se, det ville jeg godt have haft på film! J

Jeg parkerede ved ”De Kongelige Stalde”, som staldteltet, der huser Kong Arthurs tro væbnere og heste til forestillingerne, hurtigt er kommet til at hedde. Og vel ankommet forlød det, at ”midtvejsfesten” aftenen før, havde været vellykket. Jo tak, det tror jeg på. Jeg havde jo ligesom allerede set Gerad i fuld festkostume. Det forlød også, at Carinas datter havde bagt vafler til hele Kong Arthur holdet, både før, under og efter forestillingen. Og dagens referent er sikker på, at der hang en sød duft af vanilje i luften. Som sikkert overdøvede den dunst af whisky, der ellers ville have været. Tak til Carinas datter.

Opsadling og på hesteryg til parkeringspladsen kl. 10. Hvilket syn: 42 tilmeldte ekvipager fra Jylland og Fyn hilste på hinanden. Nogle, som undertegnede, helt ny for en stor del af de fremmødte. Og andre med hjertelige hilsner og kram. Jagtridning er virkeligt noget, der binder mennesker sammen på tværs af geografi.

Vi red til scenen og parade kl. 10:30 – præcist! Man er vel riddere af det runde bord! I sandhedens tjeneste bør nævnes, at der hersker lidt tvivl om det præcise deltagerantal: Staldchef Jens (red: for De Kongelige Stalde) mener, at der var cirka 48 ekvipager. Omvendt mener klubbens formand, at der var et par afbud i sidste øjeblik. Så vi skal såmænd nok have været godt 40 ekvipager til paraden. Uanset mandtal: Et smukt syn med alle de røde jakker!

Nu skulle der springes! Publikum havde taget opstilling ved de 2 serier i bakkerne bag Moesgaard… – men, men. Det var som om der var gået Brexit i hestene. Flere var i tvivl om, hvorvidt der skulle springes, rides under eller uden om forhindringerne. Undertegnedes hest var ingen undtagelse.

Efter lidt forvirring og obligatoriske omspring kom vi over og linede op til en ”opsang” af master Severin, som indstillede, at man skulle sørge for at slutte godt op og at ride ud til siden ved refusering, så de efterfølgende kunne få gode ture. Det så ud til at hjælpe. I hvert fald kunne feltet nu ride en lang tur i flot kuperet terræn med gule, røde og lilla blomster i markskel, som blev afsluttet med en galop op ad bakke, hvor ”styretøj og bremser” blev testet, før vi red ind i det åbne område foran Vilhelmsborg.

Nu ventede 2 flotte springserier, som gav publikum noget at se på. Et af klubbens nye medlemmer, en ”konvertit” fra en anden jagtrideklub med mange, mange jagter i bæltet, udtrykte det sådan: ”Ja, det var lidt som at lukke op for en pose blandede bolcher!” Mon ikke det var udtryk for, at vi var ved at få lidt bedre styr på feltet J 2. serie foran Vilhelmsborg blev afsluttet med spring af gran, stukket ind imellem rafterne. Herlig serie, synes dagens referent og hans hest!

Pause. Selv A.C (red: Anna Catrine, vores forestillingsleder, når der spilles Kong Arthur) så ud til at nyde synet af ”hendes” jagtryttere i rette element. Dejligt, at hun havde lyst til at bruge en fridag på at se, hvad vi gør, når vi gør det, vi er allerbedst til. Der blev blæst til samling og jeg kunne se, at A.C skulle lægge bånd på sig selv for ikke at løfte armen og råbe ”Standby… – RID JAGTRYTTERE!”, noget hun gør hver aften, når vi sendes ind til hver af de 6 scener i Kong Arthur-stykket, som vi medvirker i.

Nu til en spændende serie ved letbanen bag Vilhelmsborg, hvor vi først red 3 spring på venstre volte med dyb landing, derefter højre volte “op ad bakke” og så igen venstre volte og 4 spring. Undervejs rev en rytter den øverste bom af et spring, så både hest og rytter slog en koldbøtte. Men begge kom hurtigt kom op igen. Pyh!

Derefter sprang vi serien på galopsporet ved Vilhelmsborg den modsatte vej, og red tilbage til Moesgaard igennem skov, tunnel og forbi en fold med heste, som blev så opstemte af at se de godt 40 jagtheste i galop, at en af dem løb helt ud af folden. Staldchefen trådte i karakter og ringede lidt rundt. Så mon ikke den løse hest er retur på fold igen?

Tilbage ved Moesgaard sprang vi startserien igen, nu helt uden Brexit tøven. Det så flot ud. Desværre var der et hul, som en af vores fynske gæsters heste snublede i. Rytteren slog sig i faldet og havde mest lyst til at få et par smertestillende piller og en hurtig hjemtransport. Som ønsket, så gjort. Vi håber, at rytteren er ok igen.

Afsluttende parade på scenen. De fleste ryttere meldte ”fuldført”. Nu skulle hestene vartes, og derefter var der frokost uden for et af Kong Arthur teltene. Det var sol og varmt! Flere af os spejdede efter, om ikke snart master eller klubbens formand ville løsne en knap på jakken. Men nej, man er vel riddere af det runde bord! Så der blev holdt på formerne, indtil der blev blæst ”Jagt slut”. Så måtte jakken åbnes og slipset løsnes – og der blev ønsket på gensyn.

Dagens referent siger tak for en dejlig jagt sammen med Fyns Jagtrideklub og Jydsk Jagtrideklub. I øvrigt min første som fuldgyldigt medlem og i gul krave. Sikke et herligt fællesarrangement, som meget gerne må gentages!

Ole Engbo Mikkelsen