Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Hubertusjagt ved Bidstrup
10.11.2012

Jagtlægger: Bestyrelsen
Master: Kim Schewing-Christensen
Hjælpe master: Bjarne Mørup
Ræve: Jens Laursen og John Sørensen
Bagmaster: Kirsten Slemming

30 forventningsfulde jagtryttere var mødt op til årets hubertusjagt sammen med et stort antal tilskuere. Vejret var rimeligt, tørvejr men overskyet.
Efter at have hilst og hygget under klargøring til jagten, red vi op til hovedbygningen, hvor der var 6 friske hornblæsere mødt op. De gjorde sammen med de sædvanlige jagthornsblæsere en ihærdig indsats. Det giver den rette stemning ved jagten.
Master bød velkommen og orienterede ryttere og publikum om jagten inden feltet begav sig ud på ruten.
Jagten startede meget udsædvanligt med en bred front. Det var lidt svært at få det rettet rigtigt an, da det var et felt af spændte og energiske heste såvel som ryttere, så den lige linie, ja gæt selv.
Umiddelbart efter dette var den første springserie på marken.
Dernæst gik turen ind i skoven hvor der var en række super gode spring i skovbunden og efter en fin galop over en lang mark, hvor rådyrerne og agerhønsene posserede for os, kom vi igen ind i efterårsskoven. Denne gang til nogle spring i skovbunden, ikke så store, men med et godt jagttempo. En enkelt jagtrytter havde et uheld, idet hesten gled i et spor, men begge kom fint i gang igen. Imellem springserierne var der en lang skridtpause, hvor en af rævene nysgerrigt vendte om for at besigtige feltet, ja gæt hvem. Det ses på billederne. Det lykkedes at gøre sig bemærket, både i nuet og efterfølgende hos publikum idet den fine røde jakke ikke længere var så fin og ren. Der havde været en mystisk afsidning som vist må forklares af ræven selv. Det gav mange bemærkninger fra både feltet og publikum.
Inden pausen havde vi springserien betegnet “hylderne”. En rigtig fin serie som også var særdeles god for publikum, der havde mulighed for at se hele feltet ride frem og tilbage på de parallelliggende stier.
Efter en sandwich og forfriskning gik det igen i frisk tempo i skoven over gode forhindringer, indtil vi igen kom tilbage til Bidstrup gods, hvor vi havde stengærdet inden vandspringet. Der var nogle stykker der havde lidt besvær med vandet. Grøften kom som det sidste spring, hvilket alle klarede i fin stil.
Nu var det tid til opløbet. Master orienterede om reglerne, og alle, som levede op til kravene, blev sat i gang. Feltet blev hurtigt delt i en for- og bagtrop. Frederikke var den første over målstregen, men valgte desværre den forkerte rævehale og måtte tage den falske titel. Hvorefter Henriette styrede imod den sidste rævehale og tog den med stil, tillykke med det.
Herefter blev jagten afsluttet hvor vi startede og feltet hyldede de to Hubertusvindere.
Efter at have vartet hestene var der gløgg og kager i laden med fuld jagthornsmusik. Jeg fornemmede at alle hyggede sig.
En rigtig god hubertusjagt var afviklet i et super terræn, godt vejr, glade jagtryttere og godt publikum.
Så var der en spændende hubertusfest på hotel Randers at se frem til.

Referent: Steen Buhl Larsen