Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bordingmark 6,
DK-7441 Bordin

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Jagt nr. 10 ved Nørlund
02.10.2010

Jagtlægger: Henriette Kristensen

Ræve: Pia Nyegaard og Carina Frederiksen

Master: Kim Schewing-Christensen

Bagmaster: Jens Laursen

21 deltagere – 22 kilometer – ca. 50 spring

Temperatur 9 grader og blæsende.

Jagten var henlagt til Nørlund Plantage.

Plantagearealerne veksler med hede, vådområder og en række små søer, området er ca. 500 ha fredet hedeområde, udlagt som vildtreservat.

Henriette – du er bare så sej!

På trods af dine fysiske skader, formår du alligevel at arrangere en jagt. Stærkt gået, en rigtig jagtrytter.

Det var med nogle sommerfugle i maven, at jeg dukkede op, din datter havde ved sidste jagt tilrådet os at tage ekstra skiftetøj med, da der var flere dybe vandpassager.

Jagten startede med den obligatoriske parade, der blev budt velkommen, master orienterede om jagtens længde, de forskellige passager, praktiske ridemuligheder.

Henriette havde også et par praktiske bemærkninger angående jagten. Vi har både bakker, dale, grøfter og søer på trods af at vi bor i det flade Jylland. Hun var meget ked af ikke selv at kunne deltage, missundede os meget, men mente ikke det var særligt praktisk med en enarmet ræv.

Den fysiske del af jagten startede med en god gang skridtopvarmning, derefter en dejlig travreprise, den første serie var nogle gode faste spring, opbygget af solide træstammer, ikke så høje, men gode opvarmningsspring.

Hestene var nu godt opvarmede, og snakken gik imellem rytterne. Ved næste serie blev tempoet skruet op, springene stod rigtig godt i fin indbyrdes afstand med masser af granfyld under springene, så hestene var flyvende.

Derefter kom serie på serie med gode faste spring samt de traditionelt opbyggede jagtspring, samt godt opbyggede spring over grøfter, spring i vand, med alt hvad der hører til en rigtig god jagt.

Efter pausen var der atter massere af dejlige serier, med fornuftigt opbyggede spring. Et super tempo, hvor hestene får lov til at bruge sig, og rytterne næsten tabte pusten, måske det var på sin plads med lidt konditionstræning af rytterne.

Den brede front blev redet til UG, og nogle ryttere og heste blev nok lidt overraskede ved afslutningen over en lille grøft. De sidste vandspring voldte ikke de store problemer, de var dog en enkelt afsidning, som dog var efter vandpassagen. Tilskuerne stod desværre så langt væk, at de ikke fik det fulde udbytte af afsidningen.

Jagthornene var noget tavse under denne jagt, da der manglede kommunikation imellem ræve og hornblæsere, dog var det dejligt at høre Kirstens horn, når vi nærmede os nogle af de publikumsudvalgte serier.

Jagten sluttede med parade og navneopråb og efter vartningen, var der fælles frokost i ridehallen.

Tak til Henriette for en formidabel jagt med masser af spring, godt tempo, op- og nedstigninger, skarpe sving og dybe landinger.

En jag til topkarakter.

Et citat fra Hestebogen: “Tilliden mellem hest og rytter vokser efterhånden som der springes flere forhindringer, klares flere vanskelige situationer og med den rene glæde ved at galopere igennem et ofte meget smukt landskab, fornemmer man intens styrken og adrætheden hos et af naturens mest ædle dyr.”

Med håb om god bedring til Henriette, hermed mange tak for en rigtig dejlig jagtoplevelse.

Flemming Due.