Telefon:
+4540501706

Postadresse:
Bønderskovvej 8, Als,
DK-9560 Hadsund

Jydsk Jagtrideklub er en rideklub drevet 100% af frivillige kræfter.

Vores webside bruger cookies for at forbedre din oplevelse som besøgende. Et besøg på websiden betyder, at du accepterer brugen af disse i overensstemmelse med gældende regler og politikker for privatliv.

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_phone” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847

[mkdf_icon icon_pack=”font_elegant” fe_icon=”icon_clock_alt” size=”mkdf-icon-tiny” custom_size=”16″ type=”normal” icon_animation=”” title_padding=”12″ hover_icon_color=”#f1b847″

Hindsgavl Slot 26.04.2025

Referat fra jagt 26/4 ved Hindsgavl Slot

Arrangeret af Sportsrideklubben

Inviterede: Jydsk Jagtrideklub, Fyns Jagtrideklub og Storstrøms Jagtrideklub.

 

Årets anden jagt i Jydsk Jagtrideklub var en noget anderledes jagt, eftersom det var Sportsrideklubbens mini-jagtkampagne på Fyn, hvor de havde inviteret de største jagtrideklubber i Danmark.

Der var mange ryttere repræsenteret fra Sportsrideklubben, 1 enkelt rytter fra Storstrøms Jagtrideklub, flere fra Fyns Jagtrideklub og fra Jydsk Jagtrideklub var vi 18 ryttere, hvoraf der var 3 gæsteryttere.

 

Det var det smukkeste vejr, og der var måske et sted mellem 60-70 ryttere, som deltog i dagens jagt med start kl. 13.00. Der blev delt portvin ud, men der var lidt forvirring om, hvorvidt den skulle indtages ved parole, men det endte med, at den blot blev nydt i det tempo, som rytterne syntes hver især.

Der var omkring 7 jagthornsblæsere, tror jeg, det lød ikke super godt i første forsøg, da der blev blæst “Samling”, men det lød da noget bedre i anden omgang.

Vi blev budt velkommen, og de mange officials blev præsenteret.

Vi red afsted i 3 felter, alle ført an af 2 ræve, en master og en bagmaster. Vi kunne dele os ud i felterne, som vi lystede, så der var gule kraver repræsenteret i alle 3 felter. Felterne red afsted med 7 minutters mellemrum. Vi startede med en god galop ude på Sletten som opvarmning. Her var Mette Kaufmann desværre så uheldig at blive sat af af sin nye hest.

De første 4 serier var ude på Sletten, hvor vi efter første serie fik en forholdsvis lang skridttur, hvor vi red et stykke langs vandet og fik lov at få dyppet fusserne i vandkanten.

Jeg kan ikke lige huske, om der blev holdt pause efter 3. eller 4. serie, men i hvert fald blev pausen også holdt ude på Sletten. Det var velkendte ansigter (Anne og Birthe), som delte øl og vand ud til os 🙂

Efter pausen gik turen ud mod vandet, hvor der var stillet 4 spring op i vandkanten. Nogle klarede vandet bedre end andre, og jeg har også ladet mig fortælle, at Jimmy (fotograf) var ved at blive redet ned af en hest, som ikke lige mente, at den skulle springe. Men særlig smukt var det med Den gamle Lillebæltsbro i baggrunden.

Efterfølgende lå den 6. serie ved en campingplads, så jeg skal ellers også lige love for, at der var nogle campister, som så meget imponerede ud over alle de forbipasserende røde jakker.

Den 7. og sidste serie lå oppe på Sletten.

Efterhånden som de 3 felter var færdige, blev der løbende uddelt noget rosé champagne ell., da et ægtepar fra Sportsrideklubben havde bryllupsdag. Jeg husker ikke helt, om det var 37 eller 39 års bryllupsdag, men i hvert fald mange år. Alle rytterne blev bedt om at stille op i to række, som en slags espalier, hvorefter brudeparret red hånd i hånd ned igennem og blev hyldet. Herefter gik det retur til området ved trailerne, hvor der var parole og en meget effektiv gang navneopråb for Sportsrideklubbens ryttere.

Husk i øvrigt at melde ind til Severin, hvorvidt du har fuldført eller deltaget.

For de ryttere, som skulle med videre til sen frokost på Comwell i Middelfart, var der opstaldning for hestene på Middelfart Ridecenter. Sikke nogle fine forhold til vores firbenede venner.

Kl. 17.00 var der frokost for alle rytterne på Comwell. Det var lidt i traditionel julefrokost stil med bl.a. sild, fiskefilet og  lun leverpostej, men lækkert var det bestemt. Herudover var der snaps i rigelige mængder.

SPR har en tradition med et trofæ, som bliver uddelt til en person, som har gjort sig særligt bemærket i løbet af dagen (ikke på den mest heldige måde). Her kunne sidste års vinder, vores allesammens Gerard, overlevere trofæet til selveste Mette Kaufmann. Ud over trofæet så har de også en tradition med, at man kan uddele en snaps, hvis man har en særlig grund, og det kan være hvad som helst. Der var eksempler på en genfunden gamache, en hest som havde jubilæum osv., det var kun fantasien, som satte grænser. Derudover sluttede mange af talerne med en sang fra klubbens sangbog – en alletiders tradition.

Der var fest og dans til langt ud på natten, og nogle var vist mere friske end andre dagen derpå.

Tak for et fantastisk arrangement, det var fedt af være en del af sådan et stort arrangement på tværs af klubberne.

Liv Bjerre